I forbindelse med færdiggørelsen af min bachelor, valgte jeg som praktikforløb at lave en hjemmeside for en børnehave. Det forløb brugte jeg til at afprøve forskellige udviklingsmetoder, bl.a. The Core Model. Jeg fandt modellen god til at skabe dialog mellem mig og andre interessenter. Som bachelorprojekt valgte jeg derfor at undersøge og arbejde videre med udviklingsmetoden, og komme med mit bud på, hvordan man kunne bruge den fremadrettet via en projektleder-guide.

Uddrag af projektlederguiden
The Core Model er udviklet af Netlife Research, og består normalt af to sider, der skal bruges i workshops med interessenter, når en hjemmeside skal re-designes. Det handler om at finde ind til en sides kerne, ved at kigge på brugerens opgave overfor virksomhedens mål. Som en del af mit arbejde med The Core Model, manglede jeg nogle sider i udviklingsfasen, hvorfor jeg tilføjede to, og gav mit besyv med på vejen, og mulige ændringer.

Side 1 af den nye Core Model –
fungerer som en opsummering til at udfylde efter første møde
og tage med på den første workshop

Side 2 af den nye Core Model –
fokus på brainstorm, da intet endnu er fastlagt

Side 3 af den nye Core Model –
efter en brainstorm skal indholdet nu koges ned til det endelige samt prioriteres

Side 4 af den nye Core Model –
indholdet skal nu sættes op i en smartphone, der “tvinger” workshopdeltagerne
til at tænke i mobile first-sammenhænge